Sommerens must-haves – 2012

Et populært og ny-dansk udtryk er ‘must-haves’. Altså noget du må have! Der findes ikke umiddelbart et sejt ækvivalent dansk udtryk, hvorfor tøjfirmaet musthaves.dk har beholdt

det cool-klingende engelske ord. Dertil kommer alskens webmagasiner og blogs med deres forældre-must-haves, festival-must-haves, bryllups-must-haves, app. must-haves etc. Her får du ubetinget Bendixens must-haves.

Morgenmaden i håret

Hårnåle er kedelige. Det er deres job at være kedelige, for de skal helst ikke kunne ses i en sirligt opsat frisure. Men nogle gange kan der godt komme lidt fut på ‘the do’. Selv er jeg fan af denne kaffe og croissant hårnål, men morgenmaden fås også som smykker og usb-pynt. Se nærmere her

Messer-app’en

Messer-app’en – til dig, der ikke kan få nok af Morten Messerschmidt. Som den første politiker har DF politikeren skabt en app, som opdaterer dig på hans dagsorden, hans Facebook-statusopdateringer og en test, så du kan se, hvor enig du er med Morten og hans politik. Den er ganske gratis og kan fås HER.

 

Skadedyrsbekæmpelsen

Trods sommerens indlysende fordele, så har den altså også nogle elementer, som jeg synes, der skal arbejdes på. Hvis ikke edderkopperne er i følgeskab af en lækker superhelt i rødt og blåt spandex, så er de ikke velkomne i mit hjem. Derfor er huskatten en uundværlig sommer-accessory til dit hjem. Den pynter i vindueskammen og æder dine kryb, og endda med stor entusiasme. På billedet ses min Mafia, som holder insekterne væk fra klaveret.

 

Kill Bill Gummistøvle

Let’s face it. Sommeren kommer ikke, den har aldrig været her, og den vil blive ved med at hænge en gulerod foran næsen på os stupide æsler, for så at æde den selv. Det første, man lærer på et AA møde, er at anerkende, at man har et problem. Det har jeg anerkendt, og nu vil jeg have de her Kill Bill wannabe gummirøjser.

 

turen går ad helved til

Skadefro læsning

Når vi nu er ved det dårlige vejr, så lad os dvæle lidt ved det. For du har sikkert, som jeg, tænkt ‘lad mig komme ad helvede til væk fra det her skodvejr’. Og når du så, som jeg, slet ikke er kommet nogen vegne, så kan det være rart at varme sig på denne poesibog af rædselsrejser samlet i Politikens så kendte ‘Turen går til…’ serie. Bogen ‘Turen går ad helvede til‘ indeholder forskellige danskeres gruopvækkende rejseoplevelser, og alle ved jo, at den grummeste virkelighed langt overgår fiktion.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: