Klummen

Siddeplads i røvhøjde

Posted on

Uffff – der er noget i luften, jeg ved, hvad det er. Dårlig ånde a la morgenkaffe, men jeg kan ikke identificere åndens ejermand, da mindst syv individer har infiltreret min intimsfære. Sådan var bussen til Uni, for atter skulle skolebænken varmes, 300 siders lektier læses i toget om morgenen, og madpakker pakkes og mases i overfyldt skoletaske. Aaahh good times!

Men nogle kampe skal kæmpes uden for ringen. Vejen til universitetet kræver bus – tog og bus igen og hvert eneste transportmiddel har et begrænset antal pladser til rådighed, så der skal lægges strategi.

De uskrevne bus-5A-regler

5A er en yndet rute for mange københavnere, og selvom det næsten altid er de samme mennesker, der tager den samme bus til den samme destination, så snakker vi ikke sammen. Vi ved alle, at vi skal presses sammen på ca. 24 kvm, og derfor kæmper alle for deres albuerum på forskellige måder.

Nogle har en priviligeret håndtaske, som får et sæde for sig selv, andre rykker ikke ned i bunden af bussen (for der står man langt tættere end, hvis man står ved udgangen) og så er der dem (mig), der stikker nogle apple-høretelefoner i ørerne for at lukke af for den sans, nogle supplerer med at lukke øjnene, og dermed er kun lugte-, føle-, og smagssansen tilbage, hvilket kan være ondt nok. Men fælles er, at ingen rigtig ønsker at komme for tæt på de andre. Min personlige neurose er, når min sidemand læner sit ben op af mit og tydeligt har bevæget sig over den linje, der adskiller mit sæde fra hans… I know…

Intercity-lyn strategi

Er man for nærrig eller glemsom til at investere 30 kroner på en plads i lyntoget, så skal du have en snedig strategi for at få en plads i toget mellem København og Odense mandag morgen. Der er altid en med pladsbillet, der ikke når toget, så det gælder om at lure på den rigtige inden toget kører. Får du så den plads, så kan du være sikker på at sidde i røvhøjde med de passagerer, der ikke fik en plads og nu står i mellemgangen. Oh joy.

Alt dette kan selvfølgelig være medvirkende til, at en plads på skolebænken bliver indbydende, alene fordi man får lov at sidde ned. Så er det bare det der med at høre efter og forstå, hvad læreren prøver at sige… Et væsentligt element i det at gå i skole. Glædelig skolestart til alle 🙂

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: