Så let dog røven, menneske!

Som overskriften svagt indikerer, så er dovenskab ikke en menneskelig egenskab, jeg ynder højt. Men det er en bestemt form for dovenskab, som jeg bliver arrig i min mund over – og det er meningsløs magelighed.

Ex. Du vågner en tilfældig morgen i januar og ser, at haven er hvid af sne. Men modsat naboen, så skal du ikke ud og skrabe sne på fortovet (som jo er lovpligtigt) foran dit hus, for du har nemlig fået varme i fliserne uden for ved indkørslen.

dovenskab

Jeg er helt med på, at der skal være plads til forherligelse og luksus i denne verden, men så vælg dog noget, du virkelig kan nyde, i stedet for at give ræven et sted at varme sin røv og samtidig belemre miljøet med et overdimensioneret varmeforbrug. ‘Armen altså!

Jeg vil virkelig gerne høre et godt argument for denne udvikling, for jeg kan simpelthen ikke selv finde det.

De glemte muskler

Nu er jeg i gang med at bruge store ord, så jeg bliver lige i jargonen 🙂 Mennesket er, i mine øjne, i gang med at nedbryde gode egenskaber, fordi vi ikke bruger dem. Altså, vi kan nok godt undvære “skovle-sne”-musklen, men hvis vi også svigter lappe-cykel-musklen, låse-bildør-op-musklen og støvsuge-i-hjørner-musklen, så maler jeg altså Fanden på væggen og råber ULV! Det har menneskets udvikling sgu ikke godt af i længden, og snart er det odderen, der er den dominerende race. Den kan trods alt stadig hugge brænde.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: