#Projektplantevæg, DIY

Plantegave: DIY Pilea formering

Posted on

Pileaplanten i mit hjem har fået babyer. Tvillinger. Og nu har den ene fået et nyt og kærligt hjem, efter lidt kærlig “water propagation” og noget god muld. Måske den mest personlige gave, jeg har givet i år.

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg bestemt ikke er imod gaver. Jeg elsker både at give og få dem. Men det er også væsentligt i disse tider at overveje, om alt skal købes fra nyt, hvormeget og hvor stort, og vil min modtager egentlig blive glad for en sparebøsse, der lyser, når man kaster penge i den…?

Hvis du har almmindelige husplanter, så er der god mulighed for, at du også har skud eller stiklinger, som kan skabe nye planter. Du kan lave dem til dig selv, men du kan også give dem som gave, og jeg er overbevist om, at du ikke kender nogen, som ville blive sur over en plantegave.

Den er hjemmelavet, gratis økonomisk, men den kræver lidt tid og jord under neglene.

Her er hvad du gør med en Pilea:

Moderplanten kan man lave stiklinger af på tre måder. Den nemmeste måde er, hvis planten selv allerede har skabt nogle små skud, som titter op i jordbunden.

Små skud i bunden

Dem kan du høste ved forsigtigt at løsne jorden omkring moderplantens rod og lirke pileababyen af. For at få den til at gro, så skal den nu skabe sine egne rødder, og det kan du gøre ved at sætte den i vand i et stykke tid.

Når små tråde udvikler sig, kan du plante den i jord og den vil være sin egen selvstændige plante.

Ny plante fra et blad

Hvis du ikke har små babyer i bunden, kan du nappe et grønt blad fra stammen – helst med en lille smule af stammen på, altså du skærer i stedet for at plukke. Så går det lidt hurtigere. Bladet skal også i vand og herfra kan små pileababyer vokse. Det tager længere tid, men er en meget tilfredsstillende proces.

På billedet har jeg både én med og én uden stamme, så må vi se, om de begge kan formere sig.

Klip toppen af planten

Den sidste mulighed har jeg ikke selv prøvet endnu, da min plante ikke er så stor. Men du kan faktisk, uden at skade planten, klippe toppen af din pilea og lade den gro rødder i vand og plante den om. Både den afklippede og den originale del vokser fint videre. Det er en hårdfør plante 🙂

Hvis du kaster dig ud i én af de tre ovenstående, må du endelig dele det med mig her eller med et tag på instagram. God fornøjelse!

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Naturligvis Nina
Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers