Nina’s oprør: Husk at fjumre

Retten til at fjumre

Jeg har fået rynker i panden. Snart dybe furer, der strækker sig fra den ene tinde til den anden. Det er bekymringlinjer. Og lad nu ligge, hvorvidt det er blå eller rød politik, jeg nu slynger ud, for det er irrelevant. Jeg ved det knap selv. Mine forargede løftede øjenbryn kommer af de mange regler, der skal få ungdommen igennem uddannelserne hurtigt. Der skal straffes økonomisk, hvis de vil til udlandet og erhverve sig merviden. Dem som kommer sent igang med uddannelsen bliver straffet med point, så det bliver sværere at komme ind på en uddannelse, hvorefter de bliver straffet fordi, de endnu ikke er kommet igang.

Nina New ZealandUngdommen paces i dag, som jeg ser det, fordi voksendommen med magten ikke tidsnok har forberedt sig på “ældrebyrden” eller “Det grå guld” – kald det hvad I vil. Så fordi “de gamle” også vil have samme velfærd, som deres forældre fik, så skal “de unge” have mindre. De skal skyndes på og lære alt det, I lærte, på halv tid – og så forventer politikerne, at det bliver lige så godt? Glem det. Jeg forbeholder mig retten til at fjumre, og det synes jeg også, de nye unge skal.

Bare ærgerligt Sonnyboy

Jeg er ikke ignorant over for fremtidens arbejdsproblem, men ønsket om, at jeg og min lille årgang skal arbejde mere, er jo fordi Staten ønsker at få så mange indtægter ind i skat, så den store ældre årgang kan leve godt. “Bare ærgerligt Sonnyboy!”

Man skaber ikke kloge og innovative ‘worker bees’ af at pace dem, fabriksproducere dem og holde dem inden for landets grænser.

The one who follows the crowd will usually get no further than the crowd. The one who walks alone, is likely to find himself in places no one has ever been.

– Albert Einstein

New Zealand traveling aloneVerden er til deling, og min ultimative dannelsesrejse har været af yderste vigtighed for min nuværende karriere. Da jeg i 2007 valgte at udvide min horisont på den anden side af jorden. Jeg takkede nej til fire måneders fast arbejde og tog tre “fjumremåneder” på New Zealand. Hvordan kan læren om sig selv nedvurderes til mindre værd end læren om andengradsligninger?

Og hold så op med at navngive begivenheder med negativt ladede udtryk, fordi I (politikere) har en agenda. “Fjumreår” er et spin, der får folk til at se det som et unødvendigt onde, mens “dannelsesår” giver samme begivenhed en helt anden klang. Det er under lavmål at prøve at snyde sine vælgere på den måde. Stram op!

Og så vil jeg lade Cirkusrevyen 2005 runde indlægget af – tak fordi du læste med 😉

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: