Klummen

Naturligvisnina i nye klæder

Posted on

Er det ikke nærmere reglen end undtagelsen, at man skal skrive en bog, mens man er på barsel?

Nu har jeg to børn, og ingen af dem har tilladt mig den tid, det kræver at stykke sådan én sammen, men Uma (pode nr. 2) har alligevel sovet lang nok tid til at en idé har fået mig til at rense hele bloggens indhold ned for at starte forfra.

En bog med (og til) børn

Bogen bliver, kort fortalt, en fortælling om klima fortalt af mennesker, der sjældent går længere ud end til navlen. Og selvom det bliver børnenes ord, er jeg sikker på, at de voksne vil lære mindst lige så meget.

Der er dog regler for bloggen, som jeg skal overholde. Jeg må ikke skrive noget, som kunne være konkurrerende til DR, så der bliver ikke artikelindlæg med klima/vejrviden på det her site. Og så holder jeg mig fra politik.

Men i min research vil jeg snakke med en masse børn, og mine erfaringer undervejs, vil jeg meget gerne dele.

Og så er en stor del af historien om klima for mig også historien om bæredygtighed, vejr, sæsoner, og natur.

Håber, du vil følge med 🙂 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: