Klima

Når en kæmpe smelter – Franz Joseph Glacier

Posted on

Naturen på New Zealand er den smukkeste, jeg nogensinde har oplevet, og selv på en tid i mit liv, hvor den ikke spillede en særlig stor rolle, forstod jeg at sætte pris på den. Det er bare nemmere at holde af natur, når den ikke blæser og regner dig ind i hovedet halvdelen af året.

Og det forstår jeg godt. Naturen i Danmark indbyder ikke umiddelbart til samme kærlighed, som regnskove, fjelde, bjerge, glacier, vulkaner, gejsere og så videre… Men jeg håber alligevel, at spørgsmålene om klimaet vil få flere til at se og sætte pris på, det vi har herhjemme.

Vi ved, når papegøjer dør

Vi bemærker heller ikke på samme måde i Danmark, at klimaforandringerne forandrer kårene for en lille bille, som måske af samme grund uddør. Det er nemmere at bemærke den farvestrålende papegøje, der havde en rolle i tegnefilmen Rio, da den uddøde.

På samme måde ser jeg lidt melankolsk tilbage på mit besøg i New Zealand, hvor Franz Joseph Glacier stod som set på billedet.

I 2007 gik glacieren helt ned til jorden, og man kunne gå direkte op på den. Det kan man ikke i dag.

I de 11 år der er gået, siden jeg besøgte stedet, er der dog sket en del. Jeg faldt over en anden instagram profil, som delte billeder derfra fra 2018, og det er tydeligt, at den er svundet meget ind.

Billedet er af Franz Joseph Glacier i 2018 og har jeg fået lov at dele af ejeren bag instagramprofilen Luckygirl_inparis.

Når glacieren forsvinder

Den nærliggende konklusion er selvfølgelig, at det skyldes global opvarmning. Men forskerne ved faktisk ikke præcis, hvad der sker. For mellem 1983 og 2008 da voksede glacieren i omfang, mens de fleste andre glacier i verden svandt ind.

Man ved også, at glaciere generelt “ånder”. Dvs. at de smelter i nogle år og tiltager i andre. Det er en naturlig proces.

Nu er den så tydeligt på retur igen og har mistet ca. 800 meter siden 2008, og siden 1880 er der da også forsvundet i alt 3 km af glacieren.

Nogle forskere forklarer glacierens vokseperiode med, at Antarktis’ is smelter og det kolde vand holder klimaet omkring New Zealand koldere. Men det ville i så fald også være global opvarmning, der forårsagede vokseperioden.

Uanset, så er det da ærgerligt, at den smukke blåhvide glacier og dens søskende bliver erstattet af sorte golde bjerge. Hvilket i øvrigt kun bidrager yderligere til den gloable opvarmning på grund af manglende refleksion af sollyset.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Naturligvis Nina
Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: