Mumlegængeren

“Hov… nå da. Sååååh… stiller vi den der…”

En ordfattig monolog fra en kollega, som det gik op for, at opvaskemaskinen lige havde vasket og dermed var fyldt med rene kopper. Jeg kender det godt. Jeg stiller også bare koppen, men jeg inddrager ikke mine omgivelser i tankeprocessen op til.

Jeg har mødt “Mumlegængeren” før, og det er en sjov karakter, som forventer, at folk i en to meters radius reagerer på udbruddet. Men hvad vil du egentlig have, jeg skal sige?! I stedet for at stemme i, reagerer jeg med at stirre intenst på min kaffekop, som alt for langsomt bliver fyldt op med tvivlsom kaffe. Jeg kalder dig mumlegænger, fordi du ikke selv helt tror på det, du siger og derfor mumler det frem. Og jeg bliver lidt nervøs, fordi jeg ikke ved om jeg er en del af din samtale…

Men hey, jeg deler også mit crap her på bloggen. Min radius er bare lidt større, og folk kan vælge at ignorere det uden akavet at nedstirre deres kaffe. Du fortsætter bare, men du skal være forberedt på, at jeg bidrager til “sam”talen næste gang 😉

Orv, og så lige et instagram pic af mig selv. Har genforelsket mig i app’en og indlægget manglede lidt farve.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , ,

2 Responses to “Mumlegængeren”

  1. 20. april 2012 at 10:09 #

    Ha! Fantastisk ord, “mumlegænger”. Kender dem godt. Min mor er mumlegænger i stor stil. Man kan ikke gå ned ad Østerbrogade med hende, uden at der
    kører en lind underlægningsmuzak af “Nåe.. hmhm… ligger der en Netto der nu… hmhm… posthus… fik jeg egentlig…? Nåå… hmhm… gud det minder mig om… ahaa…linie 14?…” Hun er de afsluttede sætningers bermudatrekant!

    • 20. april 2012 at 13:15 #

      Haha, hun lyder virkelig hyggelig, din mor. Jeg tror, det må være meget ærlige mennesker, mumlegængerne, der så ubekymret deler deres tanker om ALT, hvad der falder dem ind!

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: