Jeg er nok bare en kold skid

Nyuddannede journalisterHej, jeg hedder Nina, og jeg er følelses-faker.

Et syndrom, der opstår, når mine omgivelser forventer flere følelser af mig, end jeg kan give dem. Sådan et anfald fik jeg i går. I går var nemlig dagen, hvor tre et halvt års studie blev afsluttet med en mundtlig eksamen i vores bacheloropgave. En absolut skelsættende dag.

Jeg startede dagen med et jordbær og en efterfølgende langtidskvalme. En kvalme, som greb om mig igen, da Johanne gik ind til den grønne dug, og jeg måtte vente 40 minutter på min tur. Et kort øjeblik troede jeg, at jeg skulle gense fordøjelsen af det ene jordbær, jeg havde fået indenbords om morgenen, men vi klarede den sgu, og nu kan vi tituleres; Journalister!

Kald mig bare list, journa-list.

Og det er her forventningerne opstår. Først er det ens lærer, der forventer en reaktion på hans ord: ”Tillykke du er nu journalist”. Derefter er det de søde klassekammerater, som står uden for døren. Så er det familien, kæresten, vennerne… og i virkeligheden også mig selv. Jeg venter på den her reaktion, som jeg uden tvivl måtte få efter endt eksamen. Som et ret følsomt menneske havde jeg faktisk regnet med, at der ville komme tårer. Et jubelskrig? En kilden i maven? Et kronisk smil? I det mindste et lettelsens suk!?? Ingen reaktion…. Så jeg fakede.

Smile, though your heart is faking!

Jeg troede bare, at alt den energi og de kræfter, der er brugt på bacheloropgaven, ville nå et klimaks på slutdagen og dermed overstimulere min krop i en fysisk reaktion af en art. Det sidste jeg ønsker er at udstråle utaknemlighed for den fede uddannelse, jeg har fået og den store begivenhed, det er at blive journalist. Så vil jeg hellere sprede glæde og smil, og så håbe på, at de overvældende følelser indhenter mig senere.

Især den overvældende nervøsitet, jeg blev mødt af på dagen, gjorde, at jeg undrer mig over udeblivelsen af en mærkbar reaktion. Jeg har prøvet at overbevise mig selv om, at det er fordi, jeg var meget træt oven på en nat uden søvn og en arbejdsdag  med en masse nye mennesker og krav, men måske handler det om, at jeg følte mig ligeså meget som journalist dagen før, som efter eksamen.

Kan det være, at følelsen ikke indtræder, fordi det bare er et ord. Ligesom man heller ikke føler sig anderledes dagen efter ens fødselsdag? Uanset hvad er jeg glad, meget glad. Og det er vel også ret godt.

Og så vil jeg lige afslutte med et citat fra én, der uden tvivl ved, hvad jeg mener 😉 God weekend!

People fake a lot of human interactions, but I feel like I fake them all, and I fake them very well. – Dexter Morgan

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: