Hvor blev de af? Melodi grand prix edition

Melodi Grand prix blev i min barndom fejret med hjemmelavede stemmesedler og gaver til den, der gættede rigtigt. I 1990 vandt jeg over min mor, da jeg mente, at “Hallo Hallo”, var et klart bedre nummer end “Ræk mig din hånd”, sunget af Birgitte Gade. Måske delvist fordi min fætter dansede rundt om den store røde telefon, og jeg var så stolt, men ikke desto mindre, vandt Lonnie Devantier med telefonsangen.

Good times. Men hvad blev der af hende og alle mine andre melodi grand prix helte?

I anledning af “store melodi grand prix uge” har jeg lavet en kort statusopdatering på vegne af grand prix stjernerne.

Hallo Lonnie

Lonnie har fundet sig til rette med en pen i hånden og er blevet én af Feminas nye klummeskribenter. Jeg var selvsagt meget begejstret af (næsten) at dele erhverv med min heltinde. Vurdér selv hendes evner HER. Og lad os så lige høre klassikeren igen:

Malene “7 point” Mortensen

Året er 2002. Malene Mortensen er sangerinden bag nummeret Vis mig hvem du er/Show me who you are, og mod alles (især danskernes) forventning endte Malene og Danmark på en sidsteplads med blot syv point. Malene har siden hen indspillet seks jazz-plader, men også nedenstående cykelbasker fra Giro d’Italia 2012 kan hun glæde vores ører med:

Hold me now

Til sidst vil jeg fremhæve manden, der vandt det internationale melodi grand prix hele tre gange – Mr. Johnny Logan. Jeg  var så priviligeret at møde manden til 50 års jubilæet for melodi grand prix i Forum 2005. Jeg var “flagdanser”, ja sådan én, der går ind med et flag i hånden til musik… Men bagefter mødte jeg den gode Johnny bag scenen og fik lokket dette billede ud af ham.

Jeg ser lidt anspændt ud, men det er jo også melo-kongen! Han er stadig i fuld vigør og synger rundt om i verden. Men han har også medvirket i denne fremragende reklame-triologi for McDonalds.

 

God Melodi Grand Prix uge! Må Danmark komme på en flot 2. plads, så vi ikke går konkurs på baggrund af noget så dejligt som musik.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: