Klima

FN’s Klimarapport: Det er muligt, men…

Posted on

Jeg har lige taget den alvorlige mine på, som det ses på billedet fra en vejrudsendelse på DR, hvor vi snakkede om klima.

Det er ikke til at komme udenom i dag. FN’s Klimarapport. Og det lyder tørt, men det er vigtigt, og derfor endnu vigtigere, at os der formidler skidtet, gør det ordentligt.

DR.dk lægger fokus på, at “det er muligt!”, Information.dk skriver: “Omstillinger uden fortilfælde er nødvendige”, TV2.dk: “FN slår klimaalarm – tiden er knap” og BT.dk nævner det slet ikke.

Regeringer og virksomheder har bolden

En nyhedsfortælling handler altid om fokus eller en skarp vinkel. Og den overordnede skarpe vinkel her, må nok være, at det kan lade sig gøre, men vi har travlt. I rapporten står der f.eks.:

»At begrænse opvarmningen til 1,5 grad celsius er muligt indenfor de fysiske og kemiske love, men det ville kræve hidtil usete forandringer.«

Selvom jeg er fortaler for, at alle skal ruske op i vanerne og tænke bæredygtigt, så fokuserer rapporten dog især på de ting, som regeringerne og virksomhederne kan/skal gøre:

»…det vil kræve hurtige og vidtrækkende omstillinger indenfor landbrug, energi, industri, bygninger, transport og byer, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grad celsius. De globale udledninger skal reduceres med omkring 45 procent inden 2030 – målt i forhold til 2010-niveau – og nå i nul omkring 2050,« skriver således FN’s klimapanel.

Co2 suger skal rense luften

Ud over omstillinger, så er der et fremtidsønske fra klimapanelet. Nemlig ønsket om hurtigst muligt at opfinde co2-sugeren, så vi kan “suge” noget af al den overskydende co2 ud af luften. Der er allerede flere initiativer i gang på den front, men endnu ikke noget fungerende. Læs mere om det HER (DR.dk).

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Naturligvis Nina
Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: