Klummen

Facebook på mit penalhus

Posted on

Behovet for at dele sine passioner, sine idoler og sine værdier er ikke opstået sammen med facebook. Platformen har bare gjort det lettere at fortælle det til flest mulige.

Set i bakspejlet, før facebook invaderede vores liv, kunne man kun nå ud til den brogede skare, man kaldte sine klassekammerater. Og de skulle fand’me vide, at Kurt Cobain var the shit, og at Martin fra 8. var dejlig. Disse ytringer kom bare til skue via mit penalhus, Mayland kalendere og en lektiemappe.

En rigtig væg

Med klistermærker, sprittus og kvajeblæk “likede” jeg et band, opdaterede min status med filosofiske citater og “pokede” de søde drenge i klassen med dufthviskelæder i dyremotiver. Jeg havde endda en væg, en rigtig savsmuld-tapetseret væg på mit pigeværelse, med hilsner fra mine venner på. Jeg havde kun en blå, grøn og sort sprittus, så det blev lidt ensformigt, men hilsnerne forsvandt ikke, modsat facebook, efter noget tid. Har aldrig spurgt mor, hvad hun egentlig sagde til det påfund…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Din profil på nettet viser dine gode sider, dem du gerne vil dele. Og i en flot collageopsætning med tilhørende gajolbemærkninger bliver du også selv mindet om, at du egentlig har det ok.

Udfra nedenstående mappe har det åbenbart været vigtigt for mig at dele min pludselige passion for rockgrupperne; Nirvana, Skunk Anansie, Bush og … Mariah Carey.

Og så nogle hilsner fra mine venner. Især der hvor der står “Hej” i kvajeblæk betyder meget for mig… Og så har jeg kradset navnet på én eller anden ud i hjertet…

 

 

 

 

Facebook giver et billede af dit liv, som du gerne vil ses. Men som en tatovering sidder dit image fast i cyberspace. Det forsvinder ikke. Min grønne skolemappe kan jeg smide ud. Det har jeg så ikke gjort. For jeg tænker, at det kan være rart at blive mindet om, hvad der engang var vigtigt i mit liv. Hvad jeg gerne ville dele på min “væg”, havde facebook eksisteret dengang.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: