Klummen

Appel til folk i service-erhverv…

Posted on

Kære DSB-medarbejder,

Jeg har været i Vejle en tur, og da jeg har et studiemånedskort mellem KBH og Odense, har jeg købt billet fra Odense til Vejle. Den kostede 136,-.

Da jeg så skal hjem med toget fra Vejle kl. 11:47, køber jeg en billet i én af jeres automater. Automaten giver mig to valgmuligheder; en billet til 139,- eller en DSB 1’, så jeg vælger selvfølgelig den billige, da jeg husker, at turen ud kostede nogenlunde det. Så popper et skærmbillede frem med en masse tekst. Jeg har før købt Orangebilletter, så jeg tænker ikke, at jeg behøver at læse det hele igen. Desværre er det en Orange Sviptur jeg har sagt ja til. En billet, der kun gælder fra kl. 16, og hvor jeg så kan komme tilbage til Vejle samme dag.

Det opdager jeg selvfølgelig først, da billetkontrolløren – én af jer – bemærker det. Og det er her, jeg vil rette min appel. Jeg har snydt mig selv for tre kroner… ikke DSB, mig selv. Jeg skal ikke tilbage til Vejle på en sviptur, jeg viser også mit uddannelseskort, som viser, at jeg bor i København og min tidligere billet, som viser, at jeg kommer derfra. Alligevel smider du ikke blot en bøde efter mig (for bevares, jeg har jo købt en forkert billet), men også et blik, som var jeg en anden kriminel. Jeg undskylder, betaler min bøde, og spørger pænt, om der er mulighed for at appellere til DSB, da jeg jo meget tydeligt ikke har villet nogen noget ondt, hvorefter jeg får et rungende ’nej’. Det er tydeligt for både dig og mine medpassagerer, at det er en dum fejl, som kun er gået ud over mig selv. Jeg skal altså betale en bøde for at have betalt for meget… eller for at have travlt.

Nogen vil måske sige, at jeg jo bare kan lære at læse betingelserne for billetten. Men jeg tør godt at være fræk og sige, at det er mistænkeligt kun at tilbyde en billet, der først gælder efter kl. 16 i en billetautomat, inden klokken er blevet 12. Og måske er det naivt, men jeg forventer, at automaten viser den mest oplagte mulighed for køber.

Jeg er nok bare i virkeligheden træt af regelrytteri. Ked af, at den DSB-medarbejder ikke havde overskud til at se mig i øjnene og i det mindste anerkende, at jeg lavede en fejl. Tag mine penge, herre Gud, men du er et menneske, ikke en institution, der ikke kan overskue enkelttilfælde. Du står lige foran mig, og du vælger ikke at se mig.

Til gengæld kom toget frem til tiden… næsten da.

– Lad mig høre; skal jeg bare klappe kaje og ikke beskylde andre for fejl, jeg selv har begået, eller er der plads til mere forståelse mellem to mennesker, som ikke kender hinanden?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: