Dus med døde dyr

De kære kælekatte, -hunde, -hamstre, -slanger, eller hvad man nu er til, skal ikke dø forgæves. Det mener i hvert fald ikke den hollandske kunstner, Bart Jansen, som har prydet medierne med sin døde mis spændt ud med propeller på hver pote. En helikopterkat… Og hvorfor ikke? Lad os da udfylde tomheden med hylsteret, fra dem vi elsker. Ja, vi skal da ikke stoppe ved helikopterkatte.

Kæledyr skal da genbruges

Hvad med, at du fik udhulet din gamle gravhund og spændte fem strenge fra prut til snude og vupti, så har du en minderig banjo? Du kunne også høste ponyen for indvolde, erstatte dem med Krøyerkugler, så du får din helt personlige sækkestol? Eller nej, tag dog din gamle bedstemor og rul hende flad som en pandekage, laminér hende og læg en glasplade over, så har du et helt nydesignet spisebord, og Bedste vil altid være med til bords.

Mafia som PH-lampe

Jeg har i hvert fald fundet min kære kat, Mafias skæbne. Her, illustreret som en PH-lampe, vil han, selv efter sin død, skinne på mig.

Pervers kunst kontra pervers lovgivning

Nej, jeg skal ikke diktere kunst. Og provokationer af den art er nok nær det eneste, der udløser en reaktion hos mennesker efterhånden. Så jeg forstår godt Bart Jansen. Hvis det kan få os op af stolen, så er vi da ikke blevet helt følelseskolde endnu.

Kunsthistoriker Bettina Fornitz, har udtalt i en artikel, jeg lavede for noget tid siden, således:

Jeg tror, at danskernes stærke reaktion mod kunst med dyr kommer af, at de enten synes, det er synd for dyrene, eller fordi de synes, det er ulækkert. Og det er på trods af, at det faktisk er lovligt at have sex med dyr i Danmark, så længe dyret ikke lider overlast, siger hun. 

Jeg kan trods alt bedre klare at se en kat udstyret med propeller og landingslys end på en ged, som ufrivilligt bliver taget bagfra. Skulle vi starte dér, Danmark?

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , , , , , , , ,

2 Responses to “Dus med døde dyr”

  1. 6. juni 2012 at 20:39 #

    Endelig blev bedste i glasbordet brugt! Tak 🙂

    Og i øvrigt fedt indlæg!

    • Nina
      6. juni 2012 at 22:02 #

      Haha, ja hun er ikke glemt og nu flot bevaret. Jeg synes stadig, det er en indtægtskilde, der er værd at afprøve 😉

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: