Klima

“Det siger min far. Det har jeg selv hørt!”

Posted on

Vi har lige holdt navnedag for min datter Uma. Forskellige grene af familie, der mødes og starter samtaler, som ellers ikke ville være blevet uden  denne lille samkomst. Og jeg elsker de tilfældige snakke, som opstår!

Selvfølgelig fandt jeg vejen fra en samtale om revy indtil klima, men det er ikke helt søgt!

Min svigerinde, Trine Gadeberg, har sammen med sin mand, lavet årets sjoveste revysketch om en fem-årig dreng, der helt uskyldigt genfortæller, hvad de voksne omkring ham siger om forskellige situationer i sit liv.

Kan du gætte, hvor jeg kommer ind? 🙂

Hvornår går Jorden så under?

Jeg tænkte for første gang over “de voksnes” kæmpestore indflydelse på børns forståelse af ting, da jeg havde besøg af en skoleklasse i vejrstudiet for flere år siden, og en (hvad jeg gætter på var en) 11-årig dreng spurgte mig: “Hvornår går Jorden så under?”

Jeg spurgte tilbage, hvorfor han spurgte om det, og det var fordi, at hans far havde sagt, at det var klimaforandringerne, der ville få Jorden til at gå under, og så ville han jo bare gerne vide, hvornår det så var.

Det har jeg af gode grunde ikke svaret på, men jeg fortalte ham, at det gjorde den ikke! Men at klimaforandringerne vil ændre nogle ting på f.eks. vejret. Men han skulle i hvert fald ikke gå og være bange for det.

Han understregede over for mig (og nok også vennerne) at han slet ikke var bange…

Med det in mente, så skal du have lov at se Trines version af en fem-årig, som har hørt lidt vildere ting, end det drengen jeg mødte havde. God fornøjelse 😀

Trine Gadeberg som Pelle 2018 – Kerteminderevyen (Danish audio ) from TheDog on Vimeo.

]

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Naturligvis Nina
Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: