Det er triflit at være voksen – Nem trifli opskrift

Nem trifli inden aftensmad

Kan I huske, da man som lille skumlede for sig selv og tænkte, at det skulle blive godt at blive voksen – for så kunne man gå i seng, når det passede én, se alle de uhyggelige film, man ikke måtte, og spise dessert før aftensmaden og dermed ødelægge appetitten.

Men hvor tit har man egentlig udnyttet den frihed? Det gjorde jeg i dag… he!

Min første Trifli

Efter en søgen i blinde med google som førerhund, har jeg samlet (hvad jeg synes er) de bedste og nemmeste elementer i en lyn-trifli, når man har munden fuld af søde tænder. Resultatet ses på billedet:

Ingredienser til jordbær trifli:

  • 400 g. frosne jordbær
  • halv dl. vand
  • 1 dl. sukker
  • 2 tsk. kartoffelmel
  • makroner

Creme:

  • 2 dl. fløde
  • 1 dl. cremefraiche
  • 1 tsk. vaniliesukker
  • 2 spsk. flormelis

Kog sukkeret ind i vandet og tilsæt jordbærene. Lad det koge under låg i 2-3 minutter. Tilsæt en jævning af kartoffelmel og lidt vand og tag gryden af blusset, når konsistensen er blevet lækker tyk.

Ingredienserne til cremen hældes i en skål og piskes – ikke for stift. Benyt evt. lejligheden til at træne mormor-armene væk…

Resten kan I selv regne ud – lag på lag, ind i mund – nam!

Velbekomme!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: