Bøger, jeg husker

I min tid som praktikant på Femina, lavede jeg en del interviews til et element i bladet, der hedder “Bøger, jeg husker”. Det var enormt inspirerende at høre forskelllige (især forfatteres) bud på gode bøger, og i min begrænset belæste barndom, kan jeg se, at der er meget at indhente.

Men der har stadig været bøger, som jeg aldrig vil glemme. Hvorfor, er ikke altid klart, men måske der er flere end mig, der bliver melankolske af de gamle (glemte?) historier.

Rikki Tikki Tavi

Det modige desmerdyr i Indien, som kæmper mod en farlig brilleslange. Historien om en ener, der kæmper mod det onde, kender vi godt. Men nogle gange illustreres morale og værdier bare bedst gennem dyr. Se bare hvordan Disney har udnyttet den mulighed. Historien er bare én i en samling kaldet ‘Junglebogen’ – ja, det er den med Mowgli. Forfatteren har oven i købet fået Nobelprisen, hvor mange børnebogsforfattere kan lige prale med det?

Agent 00-Nisse

Historien om Nisse Nul, der på 24 dage skal nå at finde Julemandens forsvundne hue. Nisserne på slottet laver alle sammen noget, de er gode til, men nisse-nul hedder som han gør, fordi han ikke endnu ved, hvad hans force er. Men med julemandens hues forsvinden dukker den indre detektiv-nisse frem. Jeg husker især rendemaske, som har meget travlt, og at nisserne havde rutsjebaner på slottet. Har altid gerne ville have en verden, hvor jeg kunne rutsje til alt. (Køb bogen HER)

Martin & Victoria

Martin forelsker sig i den rige pige fra overklassemiljøet og både frastødes og tiltrækkes af hendes måde at leve sit liv på. En kærlighedshistorie fra 70’erne, som kunne være forgået i dag. Jeg husker, at jeg synes, den var lidt fræk. Men det var god læsning for en ung teen-ager, der ikke ved så meget om det der han-køn.

Hulebjørnens Klan

Vi befinder os mange hundredtusinde år før vor tid, hvor vores hovedperson Ayla lever og overlever blandt løver, neandertalere og vilde heste. Det er svært at identificere sig med en forhistorisk artsfælle, men fascinationen af en tid, som vi ikke kender, er stor. En god historie kan foregå allevegne, og selv i stenalderen var der voldtægter, kvindeundertrykkelse, kærlighed og overlevelse på dagsordenen.

Harry Potter

Hele serien, men især de sidste bøger i serien ramte mig på min indre forældreløse dreng, som råber på retfærdighed i verden. Jeg har tårervæddet siderne og heppet på den magiske trio, som må så meget igennem. Man bliver aldrig for voksen til de historier, og filmene er da også en jævnlig besøgende i min dvd-afspiller.

 

Den niende indsigt

Som titlen indikerer, en indsigtsfuld bog, som har sat mange af mine beslutninger i perspektiv, og jeg bruger den stadig i dag som reference, hvis jeg ser en smuk udsigt eller føler mig drænet for energi. Det er blot livsfilosofier og værdier skrevet skønlitterært ind i en god historie, men det er værdier, der er værd at gribe.

The Dead Heart

Mareridtsagtigt plot med meget visuelle beskrivelser af et skræmmende land. En journalist begiver sig i sin midtlivskrise ud i australiens ingenting, hvor han møder en ung pige. Det næste, han husker, er, at han er blevet gift, og agerer han ikke lykkelig ægtemand, får han tæv og må sulte. Der er ingen flugtvej, han kan kun omfavne sin nye rolle og spille med.

Få mere insipration til nyere bøger af feminas kulturredaktør Mette, hvis nytårsforsæt 2012 er, at læse en bog om ugen 🙂

Og er du nysgerrig på flere bøger og meninger om dem, så kig forbi den gode bogblog: Litteraturværkstedet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: