Ærtesuppe til sofakartofler

Når job, skole, snotnæse, motionsløfter, blog og yndlingsmennesker alt sammen skal passes, så er hverken indkøb eller madlavning skide velkomne på ens dagsorden. Det resulterede i nedenstående kulinariske ærtesuppé – jeg kalder den “Alt det fra køleskabet, som alligevel skulle smides ud i morgen (eller i går…) – suppe”.

Aftensmaden, klarede ærterne

Altså, det eneste fryseren tilbød var blåbær, Sun Lolly og frosne ærter. I køleskabet havde jeg en åben madlavningsfløde, en åben pakke bacon i tern, ét tvivlsomt løg og lidt hvidløg. Og da jeg ikke synes, at Sun Lolly og blåbær umiddelbart går så godt sammen med disse, valgte jeg ærterne som følgesvend. Og det blev ik’ så ringe endda 😉

Ingredienser:
Hvad du måtte have af frosne ærter
1 løg
1 fed hvidløg
så meget fløde, du tør tillade dig
to kopper vand med bouillon
lime 
Hvis du har bacon, fedt! Hvis ikke, så husk at salte suppen.
Mandler (bare for sjov og til pynt)
 

Løg og hvidløg svitses lige i en gryde, hvorefter bouillonvand og ærter tilsættes. Når ærterne er møre, skal de stavblendes til en lækker cremet konsistens. Herefter tilsættes fløde, lime, salt og peber, mens evt. bacon steges. Jeg er glad for mandler, så top evt. med nogle hakkede eksemplare. Og voila – velbekomme! 😛

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: