Snestorm, ulve og dræberhjorte

Snestormen kommer, det samme gør ulven, og der er kun genudsendelser i tv. Der er ikke den ting, som danskerne ikke panikker over for tiden. Og jeg kan godt forstå det. Som medieperson må jeg tage noget af ansvaret. Hvad medierne zoomer ind på, taler befolkningen om ved middagsbordene. Og når medierne siger: “Ulven kommer!” Så bliver det vigtigere end soldaterne i Afghanistan (nu: Tidligere)  og valget i Zimbabwe.

Panik i pressen

1) Ulven kommer

Der er nu set to eller tre ulve i Danmark, og én af dem er død. Det giver maks. to ulve i Danmark, som et par mennesker har set på lang afstand. Nu er der panik over alle de tabte får og skambidte børn, det vil betyde… Stakkels menneske-racen. Men tag så antallet af ulve sat op mod 5.602.628 mennesker og 112.757 får (tal fra 2009, kilde: landogliv.dk), så er jeg mere bange for, at ulven ikke kan fungere som turistatraktion, fordi den er så svær at finde, end jeg er bange for, at vi mister får.

Og by the way – I skal slet ikke være bange for ulven, de spiser kun folk der bor i strå- og træ-huse, og det gør man jo kun i f.eks. Afrika. Men hvad har de også at frygte af kødædende dyr dernede? Tsk tsk…

2) Snestorm over Danmark

Det startede allerede i sidste uge. Truslerne… Den værste snestorm i 12 år indtager Danmark. Jeg sad til prøve på City Singler i Esbjerg og gruede allerede for turen henover jylland, og om det overhovedet blev muligt at komme på arbejde mandag.

Snestorm 2013I forventning om, at sneen kom, tog jeg et billede af min bil på parkeringspladsen, så jeg kunne vise konsekvenserne af snestormen… Ja. Og så tog jeg ét igen efter “snestormen”….

Men ifølge DMI, så kunne jeg have mistet livet, så det var godt, at de sagde, at det blev så voldsomt, som det ses på billedet til højre.

3) Bambi hærger din have

Dræbersnegle er so last year. I år er den helt store trussel dræber-hjorten. For vores dyrebare rhododenron bliver spist af rådyrene, som invaderer vores haver, skriver lorry.dk. Angiveligt går de små ’svin’ efter erantis og vintergækker.

Personligt tager jeg gerne og tit i Dyrehaven for at se på dyret, og trykker snuden mod ruden, når jeg rejser med tog gennem landet, og ser dem græsse på markerne. Men hvad bilder de idiot-hjorte sig ind, at bevæge sig ind i vores haver, hvor græsset er grønnere?!!!

Hvis vi har så mange skide irriterende rådyr, så lad os da for fanden få nogle flere ulve til at æde dem. Word!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers

%d bloggers like this: